Sørine & Livskraften

00:00 Hej, mit navn er Frederik Melgaard Lauridsen, og jeg er lydredaktør på Kristelig Dagblad. Og det er mig, der laver den her podcast sammen med Sørine Godfredsen. Inden vi starter dagens udsendelse, vil jeg gerne slå et lille slag for en anden podcast, som vi laver her på Avisen. Den hedder Statsminister... Og den laver jeg med Simon Emil Amitsbøl Bille. Med udgangspunkt i de mest dramatiske og epokegørende øjeblikke, fortæller vi historien om de statsministre, der har formet Danmarks historie. 00:31 Hver sæson dykker ned i en dansk statsministers liv. Hvad gjorde magten ved dem? Og hvem var mennesket bag? Sæson 1 fortæller historien om Torvalds Stavning. Du kan blandt andet høre, hvordan Stavning kommer ud fra sit livs prøvelse, da Nazi Tyskland besætter Danmark. Hvordan det præcis lyder, kan du få en smagsprøve på i slutningen af den her udsendelse. Hele sæson 1 om Torvalds Stavning kan du lytte til gratis i Christi Dagbladets app eller på din foretrukne podcasttjeneste. 01:03 Du kan også finde podcasten via linket i programbeskrivelsen til dagens afsnit. Det var alt fra mig. Rigtig god fornøjelse med dagens afsnit af Serine og Livskraften. 01:18 Da jeg i sin tid som 22-årig begyndte at studere til journalist, var jeg fyldt med drømmer om fremtiden. Jeg forestillede mig, at jeg skulle træde ind i en næsten glitrende tilværelse og virkelig få betydning. Og mest af alt drømte jeg om, at jeg ikke ville komme til at leve som et anonymt menneske. Netop den skæbne forekommer at være nærmest ubehagelig. Du lytter til Sorine og Livskraften. Det er en kristig dagbladet podcast. Mit navn er Sorine Godfredsen, jeg er præst, og jeg vil gerne med de her programmer skabe tillid til, at vi har flere kræfter, end vi måske af og til tror. 01:49 Man skal ikke lade sig påvirke alt for meget af tidens megen tale om sårbarhed og manglende grund til at tro på fremtiden, for vi er skabt til at leve, og vi har også altid mulighed for at håbe. 02:00 Dagens gæst er født den 26. maj 1971 på Nørrebro og er vokset op i Hørsholm og Birkerød. Hans mor var kantmærkling, og hans far var tolk, og bevidsthed om sproget har fyldt meget i hans barndomshjem. Efter han blev student fra Allerød Gymnasie, læste han kommunikation på RUK, og det blev indledningen til en journalistisk karriere på Euroman, TV3, Berlingske og Ekstrabladet, I 2006 blev han ansat på Danmarks Radio og har her siden 2012 været nyhedsvært på TV-avisen. 02:31 Og han er en populær mand. Syv gange er han blevet kåret til årets nyhedsvært af Billedbladets læsere. Og hans frimodige livsstil, med fokus på fitness, fodbold og det gode liv, har ikke mindst i løbet af den forgangne sommer givet ham en vis kultstatus. Der er unge mennesker, der kalder sig Christids. Mens andre måske synes, at han er lidt fjollet. Han er for nylig blevet gift for tredje gang, og han har en søn fra sit andet ægteskab. Kåre Lens Kvist, velkommen til Surine og Livskraften. 03:02 Tusind tak, Surine. 03:04 Vi har slået fast ud et sprogmenneske, Kåre. Hvis du nu skulle beskrive med ét ord, hvilket menneske du stræber efter at være, hvad vil du så sige? 03:12 Positiv. Jeg havde håbet, at der var to, som havde sagt kærlig og positiv. 03:19 Kærlig og positiv. Ja. Godt, du får lov at have to ord, og så kommer vi uden tvivl tilbage til det. 03:25 Ja, det tænker jeg nok. 03:27 Kåre, du slipper ikke. Du skal udsættes for en fordom. 03:30 Ja. 03:31 Og den ligger foran dig, og jeg skal bede dig åbne kuverten og læse den højt. 03:35 Ja. Når man hører dit program, så er det jo vist bæven, man åbner konvaluten her. 03:45 Jeg læser. Du er den menneske, der finder størst mening i et liv, der er drevet af lyst og nydelse. Øhm... Ja. Et meget langt stykke af vejen, vil jeg sige. Ja, det vil jeg. Øhm... 04:06 Det er faktisk meget præcist. Og som det jo tit er med sådan nogle fordomme, ikke mindst inde hos dig, så er det jo ikke noget, jeg står op om morgenen kl. 6.30, når jeg vil ringe og hoppe ud af sengen og tænke, nu skal jeg have en dag, der er fyldt med en løst og nødvendelse. Min dag er, som rigtig mange andre, altså sikkert lytter her, fyldt med aftaler, man er for sent til. Jeg tror, du har oplevet, inden vi kom herhen, at jeg også havde overfyldt kalender. Alle de der ting... Men det er alligevel rigtigt, fordi jeg er drevet af det, jeg synes er spændende. 04:40 Det, jeg synes er sjovt. Og der er en masse ting, jeg kan se, når jeg kigger tilbage på mit liv, at det er også det, jeg er god til. 04:48 Jeg er spændt på at høre, hvornår den der lyst og nydelse stopper, og hvad den bliver erstattet af. 04:53 Ja, forhåbentlig aldrig. 04:55 Nej, ikke i dit liv, men sådan i det daglige. Kåre, jeg nævnte i indledningen, at der er sket noget med dig i den her sommer. Det er som om, at opmærksomheden omkring din person, den tager til. Din livsstil, det er noget, folk forholder sig til. Kan du ikke beskrive med dine egne ord den måde, du lever dit liv på? 05:16 Jo, og jeg er glad for, at du ikke beder mig om det, tror jeg, du vil sige. Beskriv mine egne ord, hvad det er, der sker, fordi det vil jeg ikke kunne. Det vil jeg hellere spørge dig og alle mulige andre om at gøre det også nogle gange jævnligt, fordi det er selvfølgelig noget, jeg har bemærket. Jeg vil så sige, inden jeg lige kommer til at svare på, hvordan jeg egentlig lever mit øvrigt meget forsomlige liv, Det er noget, der har været nogle år, 3-4 år har jeg oplevet, men det er rigtigt, at der er nogle ting, tror jeg, også nogle algoritmer, nogle tilfældigheder, noget tidsånd, og jeg ved ikke, hvad der er kommet ned i gryden, der bliver drejet rundt, som på en eller anden måde har kogt lidt ekstra i år og i sommer. 05:55 Det, der så er sjovt, når du spørger, hvordan mit liv egentlig er, at der må jeg jo nok skuffe mange, hvis man tror, at jeg lever et liv på den røde løber. Hvis man tror, at jeg lever et liv, som taget ud af en James Bond-film fra 50'erne, i duschede farver fra Malfi. Ikke, at jeg ikke synes, det vil... Jeg har måske... Nogle brudstykker er det. Men min almindelige dag, nu spurgte du, hvordan var dagen? 06:25 Den er jo at stå op, gå ned og træne. Min kone Vibe og jeg har tilsammen fire børn, så der er jo også noget logistik. Og selvom et par af dem er ret store, så er der ting, der skal forholdes sig til at ordnes osv., Så har jeg jo et job, som nogen vil vide på TV-visen, hvor jeg for eksempel kunne møde ind ved 12-13-tiden, og så være til kl. 22. Det foregår med journalistisk arbejde, rent korrespondenter op og så videre. Jeg træner næsten dagligt, fordi det er en... 06:59 Jeg træner ikke, fordi jeg er ikke kun drevet af forfængelighed, når jeg træner, eller lyst og nyttelse, eller hvad man kunne sige. Det er simpelthen, fordi jeg tror, jeg ikke har fået, egentlig få, der ikke har fået diagnosen af ADHD, men jeg er ret sikker på, at jeg har den i et eller andet omfang. Det er i hvert fald, jeg har brug for at have en time eller halvanden, hvor jeg får sved på panden og bruger min krop. 07:22 Men har du også brug for at blive bemærket? 07:28 Det er sjovt, at jeg tænkte, da du læste indledningen op, fordi ligesom dig har jeg jo også på et tidspunkt, nu var det ikke i indledningen, det skal også blive en meget lang indledning, men jeg har været forbi utrolig mange uddannelser undervejs, og er det, man kunne kalde en halvstuderet røver med et gammeldags udtryk. Jeg har både læst statskundskab, og jeg har faktisk også en titel, som vi ikke fik med. Jeg er civilekonom i noget, der hedder Spryg, Sprogøkonomi på Hanshjælskolen, der ikke findes længere. Og har snuset til jure. Lidt af hvert i gryden. Inden jeg fandt frem til det, jeg selvfølgelig hele tiden ind og sådan godt vidste, at jeg skulle lave, nemlig at være journalist. 07:59 Men jeg har aldrig nogensinde hånden på kogebladen og biblen her, fordi jeg ville være kendt. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være tv-vært. Det var tilfældighedernes tilfældighed. Jeg har arbejdet meget med undersøgningsjustik, både på Berlingske Tider og Ekstrabladet, og var... Sådan en mulvarp for Operation X af Morten Spiegelhavn tilbage i, jeg vil sige, mellemkrigsordenen. Det er mange, mange, mange år siden. Altså det modsatte af at være på skærmen. 08:29 Ham, der går undercover for at oprulle forskellige ting. Helt, helt tilfældigt er jeg med i TV3-programserie, der er på Ekstrabladet som redaktionschef, hvor der skulle være en vært, der lavede nogle programmer, der minder lidt eller kontant af Operation X. 08:42 Den værte er pludselig ikke tilgængelig til de programserier, og så er der en, der siger, kan du ikke tage Korma over i anlægget og se, hvad han kan for en kamera? 08:50 Men selvom det er en lang, kringlet vej, så lever du også et liv nu, hvor du også på de sociale medier gør opmærksom på, hvem du er og hvordan du lever. Hvorfor gør du det? 09:03 Jamen det sjove er, at det har jeg faktisk gjort meget længe. Og dengang jeg blev vært på den Kongelige Danske Tervis, jeg lavede skiftet fra måske næsten endnu mere kendt kontantvært, fordi kontant var en meget, meget set program i de år. Der var det netop Operation X kontant, der rullede i morgen millionseere. Så det var ikke, fordi jeg var en kendt person. Jeg kunne ikke gå et sted, uden at folk havde en historie, jeg skulle kigge på, eller referere til en kødskandal, eller hvad det nu var dengang. Men der skal i løbet skifte TV-avisen, hvor jeg også kan huske, at vi fik at vide, at når man er vært på DR, skal man også have en personlighed, en profil. 09:43 Og det er ikke derfor, jeg har gjort det, men det var simpelthen den måde, man så på faget på. 09:50 Jeg tror, jeg vil vente om at sige, hvis jeg har været inde i fjernsynet i over 20 år, gud bedre det, på DR1, og også i nogle meget folkekæreformater, som for eksempel året, der gik kontant, kongen og dronningen, snyttestalt, hvad har vi? Trondskifter og den slags ting med meget høje særtal, så har det været noget galt, hvis ikke jeg, som jeg også bliver, bliver genkendt hele tiden, ikke? 10:13 Jo, men noget af det, som jeg nysger efter, når man er et offentligt menneske, det er også, hvad det gør ved en at blive genkendt meget. Det er jo en selvforstærkende proces, der også kan betyde, at man måske bliver afhængig af det. 10:29 Ja, jeg tænkte på det her, inden jeg skulle have ind i dag, ikke lige fordi jeg faktisk er gået ind til dig, men fordi jeg så, at Frank Varm er på forhold til Euromain, og jeg har hørt det program, du lavede med ham herinde, og han fortæller lidt om det der med, at han jo tog til Australien, tror jeg det var, i en periode, og der reflekterede han over den der forskel, men der er jo ikke så mange, der kender Frank Varm, hvor jeg vil sige, når han er derovre, så Det var hans refleksion, den ramte mig lige, at han jo faktisk følte sig mere udadvendt og mere åben og risikovillig, eller hvad skal man sige, tage en chance, fordi man ikke er en person, som folk kender. 11:12 Og derfor tænker jeg lige på det der, du siger faktisk, selvfølgelig, da jeg tog herhen. For selvfølgelig gør det noget. Og selvfølgelig, når jeg i 20 år og med en stigende kurve bliver genkendt, Det, der er sket for mig, er egentlig ikke, at jeg er blevet kendt, for det har jeg været i mange, mange år. Og kontant, og du nævnte selv de her priser, som læser og ser, har været så venlige at stemme på mig og give mig. 11:40 Så det har været i mange år. Jeg kan næsten ikke huske, uden at skille udkrukket, ikke at være det. Det, der er sket, det er, at der er en anden gruppe, nemlig meget unge, der... 11:53 tager mig til sig. 11:54 Og dem vil jeg godt lige tale om, Kåre. Det er det nye. 11:57 Det er jo ikke i selve det at være kendt ansigt. Det har jeg været i rigtig mange år og fundet en... Det er sådan, det er. 12:05 Tror du, at den bevægelse, der er nu omkring dig, har at gøre med, at du også signalerer at være et frit menneske, der gør, hvad der passer dig? 12:15 Det tror jeg faktisk. Og jeg har gjort mig den vane, at når rigtig mange, og det er jo altid så åndssigt, når man selv skal sidde og sige det, men det er sådan, at hvis jeg besøger en skole eller tager på rådskilfærdet, så er det hektisk. Lad mig sige det sådan, og jeg kan ikke klæde over opmærksomheden for... Nogen, som jeg næppe tænker, alle sammen sidder til TV-visen hver aften, som vil have selfies og er glade og synes, det er sjovt at sende det videre til deres skolekammerater, de fandt Korkfest. Da der var Rødskyldefestival, var der, jeg ved ikke, hvor mange camps med fotostater, og jeg kan ikke forstå det. 12:52 Bliver du ikke bekymret? 12:54 Nej, ved du hvad jeg synes? Fordi den her målgruppe, som vi taler om her, som jo er, hvad skal vi sige, typisk fra sådan 13-14 til midt i 20'erne, det er simpelthen så ægte, eller det, der er jo noget, det er jo noget, jeg ikke engang selv forstår, for noget af det foregår for eksempel på TikTok. 13:15 Ja, men 13:16 Hvor jeg jo ikke selv er. Det er memes og alle mulige andre ting. Men de er så søde, når de kommer hen. Det er en meget... Og ved du, hvad jeg har tænkt over? For jeg tænker gør selvfølgelig nogle refleksioner over det her. Jeg har endnu til gode at møde nogen i den målgruppe, der har fået lært, hvad Janteloven er. De har ligesom ikke rigtig noget filter i forhold til, eller det er en oprigtig, ej hvor sjovt, må vi tage et billede, det var sødt, der er der, og så går de videre. 13:39 Men er det ikke meget godt, Kåre, at der er et filter på et menneske? Friheden skal jo også til at udfolde sig, skal jo også indrammes i noget selvbehærskelse og fornuft og pligt osv. Noget protestantisk kritik? For eksempel, ja. 13:53 Jo, men der ser jeg ikke rigtig, at jeg spiller en rolle i de luftlag. Der ser jeg jo mere en medierealitet, som hedder, at der er tendenser. Alex Varnopslark for at nævne politikere, Lars Løkke Rasmussen for at nævne en anden, andre har jo i perioder opnået en eller anden, som jeg... Det har måske været mere styret, gætter jeg på, uden jeg ved så meget om det, men det er jo et apparat, der forsøger at opnå. 14:24 Det kan jeg sige, at mit ikke har været. Mit har været tilfældigt. 14:27 Men Kåre, vil du kalde dig selv for en æstetiker? 14:31 Ja, det vil jeg gerne. Det er jeg stolt af. Jeg vil også kalde mig selv for en, som, og det blev jeg glad for, da du sagde, gerne vil signalere, at jeg lever det liv, jeg har lyst til. Det er faktisk ikke sagt så meget trods, som det kan lyde. Det bliver det meget hurtigt oversat til i det her flade bunderland, vi lever i. Det er næsten provokerende at sige, at jeg lever det liv, jeg har lyst til. Men i den forstand, og det tror jeg, at nogle af de her unge kan tabe ind i, 15:06 Og nu er jeg nødt til, vi skal allerede nu have Søren Kirkegaard på banen, kan jeg mærke. Fordi han er jo som regel lure og kommer nogle gange på banen lidt senere, men nu skal det være nu. For han har sagt mange ting om æstetikeren, eller skrevet. Og Kirkegaard, han sondrer jo mellem at være æstetiker og etiker. etiker og så religiøs, og det er virkelig, at man er kommet langt. Og vi har det alle sammen i os, det er ikke så, at man bare er enten det ene eller det andet. Problemet med det æstetiske er, siger han jo, at man kan blive afhængig af at leve intensivt og opleve adspredelse. 15:42 Og nu skal du høre et citat, som jeg som ung misforstod. Jeg troede, at Kirkegaard her mente, at det her er idealet, men det gør han ikke. Nu skal du høre, hvad han siger. Min sjæl har tabt muligheden. Skulle jeg ønske mig noget, der vil jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedens lidenskab. Det øje, der overalt evigt ungt, evigt brændende ser muligheden. 16:06 Det troede jeg som sagt betød, at sådan her er det godt at være. Det siger Kirkegaard, det er det ikke, i hvert fald ikke hele tiden. Fordi hvis man bliver afhængig af altid at se nye muligheder og føle sig evigt ung og evigt brændende, så kommer man til at leve overfladisk. Kan du kende den tanke? 16:25 Øhm, nej. Det vil jeg mere sige passet i kumolutten med fordom om mig. Jeg forstår godt... Det er den nemme vej. Det er den nemme vej, hvis du kigger på mig, synes jeg. Med allerspekt for Kirkegård. Som jeg nok heller ikke har kigget så meget på min Instagram, trods alt. Men... 16:47 Det, der jo er interessant her, det er, at vi lever i en tid, hvor alle har tilskuer. Jeg har mange, det ved jeg godt. Det har du også. Det har rigtig mange mennesker i vores mediebranche, for eksempel skuespillere, politikere... En meget, meget stor del faktisk af befolkningen, hvis vi lige tænker os om. Men faktisk har næsten alle jo i form af sociale medier, om det så er Facebook, Instagram eller hvad det er. Og det vil sige, at vi lever også i en tid, hvor det er en nationalsport at smide sine fortolkninger ind på den person, man kigger på. 17:26 Og det kan jo være interessant nok, og jo helt legitimt, det må man gerne. Det er bare meget, selvom jeg føler, at folk rammer rigtigt. 17:34 Men så lad mig spørge, hvad er det, der er så forkert ved det, jeg har sagt? Og hvis du selv skal beskrive dybden i dit liv. Hvor er den så henne i alt det her med den ydre æstetiske ting, som også er omkring dig? 17:52 Jamen, det er jo sjovt, fordi hvis du... Den er mange steder. Den kommer jeg også lige tilbage til. Den er for eksempel i kærligheden. Det kan både være til min hustru og til min søn. Det kan være i religionen. Det er mange steder. Øh, men det interessante, synes jeg, i forhold til min ringhed, der jeg jo ikke kan klage over opmærksomhed, som du rigtig siger, det er, de vindue, jeg er i, 98% af tiden, der styrer jeg en partilederdebat, øh, En tv-avis, et kommeligt besøg, en nytårstale, et show, der hedder Året der gik, eller en eller anden høring om Ukraine-konflikten. 18:42 Det er det, jeg laver, hvis du kigger... Hvis vi nu bare kigger på, hvad er det egentlig for et vindue, jeg står i? Det vindue står jeg i 98% af tiden. Så har jeg i lighed med mange af mine kolleger også et vindue, der hedder min Instagram, og jeg er jo i den situation, jeg kan ikke rigtig mene noget om ret meget offentligt. Det er en erhvervsskade på linje med slips og sidskildning, og det er helt fair, sådan skal det naturligvis være. Så det jeg kan i mit vindue, det er egentlig, at, og det er jo smag og behag, det kan man gøre, eller hvad, nogen gør det, nogen gør det, jeg har kolleger, der gør det mindst lige så meget som mig, jeg har nogle kolleger, der nærmest kun er inde i det vindue, der hedder TV-visen, hvis det er det, det handler om, eller et nyhedsstudie, eller hvad de nu laver. 19:26 Jeg har et vinter, der hedder, jeg træner, jeg spiller fodbold, jeg rejser, og jeg har en sødtander, der gælder Italien og mad derfra og vin og så. Det interessante er, at det er nok cirka 2% ved at skyde på. Og det synes jeg er bare en pointe, fordi hvis jeg lige skal hive tråden tilbage til det dejlige kongerige, vi lever i, så har jeg i hvert fald gjort mig den refleksion, at det er helt utroligt så lidt der skal skrues på en knap i forhold til det vindue her, lad os sige 98,2% uden at det kan vække, hvad skal vi kalde det, en vis opmærksomhed. 20:08 Tænker du på, at i en tid, hvor vi taler meget om, ja, det har man altid gjort, men det gør vi også nu, taler meget om, hvordan mennesker bruger deres tid, og hvor meget det kan betyde det med at blive iagtaget hele tiden og sammenligne sig med hinanden. Tænker du på, at nogle af dem, der er blevet christies og som virkelig dyrker din person, at de gør det ironisk? 20:32 Det er der sikkert nogen, der gør. Men det sjove er, at nu møder jeg jo mange af dem, og jeg møder dem, jeg oplever i højere grad, at de ser det som en slags lidt befriende, personer bliver det jo nærmest, de kender mig jo ikke. Men det vil der altid være, hvis du er et kendt ansigt og har et stort pub, så vil der altid være nogen, der synes, det er ene, der er nogen, der også har noget ironi, der er også memes. Det er jo også det, der er en ny slags medievirkelighed, at der findes et hav af memes med mig på Minecraft og alle mulige andre spil, hvor jeg går rundt og rydder op, eller i verden, hvor jeg vil sige... 21:11 Og selvfølgelig er der noget... Men faktisk, dem jeg møder, og jeg møder rigtig mange af dem, er oprigtige. Det kan jeg jo mærke trods alt. Jeg kan også se på deres reaktion, når de går hen til deres venner bagefter. Og jeg oplever snarere, at folk, der har en dobsertest, der rækker noget længere tilbage... 21:31 Siger det, du siger? 21:32 Ja. 21:32 Faktisk. Hvor jeg slet ikke oplever det, som jeg nævnte, den gruppe, der ligger under, jeg don't know, 25-30 år. 21:41 Man kan jo da få den tanke, at når nu du har taletiden og kontakten, at du også kan bruge den anledning til at overføre nogle værdier til de unge mennesker, der handler om andet end det udvendige. 21:54 Og det prøver jeg også på. Jeg lægger jo masser af ting op på min Instagram, der handler om mit arbejde, for eksempel. Når der er valg, så er den fyldt i 3-4 uger med valgdebatter eller muligt andet. Da der var valg senest her, hvor jeg havde fornøjelsen af at styre de store valgdebatter, for, ja, jeg er jo meget projekteret mand, for mange valg i træk, han er altså... Så sendte de mig jo videoer fra, at de lavede valgfester, hvor de var klædt ud som mig. De hæppede med på dem, de havde hørt i debatten. 22:25 De sendte mig et hav, og det er jo det, folk ikke ved eller tror. 22:30 Jeg har også mødt mange af dem, som siger, at de faktisk er begyndt at se nyheder, fordi de synes, det er cool, eller pludselig var spændende, og hvordan bliver man egentlig sådan en som dig, osv. 22:43 Jeg sidder ikke og siger det her, fordi jeg på nogen måde siger, at jeg har knækket nogle koder, for det har jeg selvfølgelig ikke, og det er en tendens, der flyder lidt nu her, men jeg ved positivt, at mange af dem her er begyndt at interessere sig for for eksempel nyheder og valg osv., I kølvandet af den figur, hvad vil du kalde det, som de så har hørt eller set om via medier eller Instagram? 23:08 Kåre, du er vokset op i Nordsjælland, som jeg har nævnt, og jeg ved, at kristendommen også har fyldt i din opvækst. Hvordan kom det til udtryk? 23:19 Det kom til udtryk, og jeg siger lige en ting, for jeg er også en, som glemmer det selv. Der er nemlig en kobling, siger jeg i linje, jeg uddyber det, til det, du siger med lyst og nydelse. For det kom først til udtryk ved det, jeg vil kalde en overdosering af protestantisk kritik, eller hvad vi nu skal kalde det. af en Gud, som synes jeg, og det var egentlig ikke så meget af mine forældre, og det er et meget kristen hjemme. Min far var i minhedsrådet, og min mormor var kortegnet i grænstedet kirke, og engageret i kirkelige arbejde hele tiden. 23:52 Hun spillede årl og klaver, og spillede for de gamle, det syge, som det hed. Jeg tilbredte utrolig mange barndomme i Grænsted, fordi dengang, det kan du også huske, der var ikke så meget kølling for dig. Der blev man bare placeret fire uger over i Grænsted, og så hentet, når sommerferien var slut. Og der skal jeg hilse til at sige, at jeg har fået min relation af blåhårede damer, der var med rundt og spillet for de gamle og syge. Den gude, jeg ligesom... 24:23 fik i min barndom, var en overvej... Der blev for meget Gud, der sidder oppe i skyen og holder øje med, at man ikke træder på fliserne, på stregerne. 24:34 Hvordan? Det blev fortalt til dig? Sådan skal Gud forstås? 24:38 Nej, men det er jo sådan med børn og alle mulige andre antennemennesker, at det behøver man slet ikke at sige på noget. Det hænger i gardinerne. Det hænger i stemningen. Det hænger i det tunge stue i Grænsted, når de syge og gamle skal spilles for. Det hænger i det indre missions postnummer, hvis man er en følsom dreng. 25:04 Har du kort siddet som lille kår i en dagligstue og blevet ked af det over den stemning? 25:14 Jeg vil mere sige, at det var ikke altid en livlig stemning at være i i så mange uger. Jeg har ikke været så reflekteret over det, som senere er det gået op for mig, at jeg fik et billede af Gud, religion, eller de rammer, vi er i her i verden, som noget, hvor man skal... Pas på ikke at træde på stregerne, for så kan der ske noget skidt. Og noget, der ikke er lyst og nydelse. Noget, der lige præcis ikke er lyst og nydelse, fordi protestantisk etik, man passer sit arbejde, man tager ikke et sabbat over. 25:47 Det var det værste, mine forældre kunne forestille sig, at jeg skulle gøre efter gymnasiet. Altså, det var jo nærmest dommedag for at blive i den retori. 25:55 Man skynder sig at komme gennem studiet på noget mere tid. Man husker at slukke det varme vand. Man tager ikke for lange bade, fordi det er dyrt med det varme vand. Der er jo også noget oliekrise i 71 og frem. Så hvis du lægger nøjsomhed, begge mine forældre var mønsterbrydere, var de første, der ligesom sprang ud af arbejder hjem og fik en studenterhue på, og de holdt på pengene, også selvom de ikke behøvede til sidst. 26:22 Og på en eller anden måde var Gud og nøjsomhed og protestantisk etik et modstykke for mig, en spændetrøje, og hvor ned af frigørelsen ved at sige, nej, ved du hvad, jeg er så privilegeret. Det vil jeg faktisk sige, det glemte jeg at sige i starten. Jeg skulle sagt noget andet, jeg skulle sagt taknemmelig. Jeg kunne godt sige et ord til rent i stedet for de to, jeg sagde. Taknemmelig, det er det rigtige ord. 26:44 Som det menneske, du stræber efter. 26:46 Ja, for ved du hvad, det er... 26:49 et privileg, man får lov at være her på jorden, og så skal man ikke spille det på at gøre lyst, nyde sig, kalde det hvad du vil, det der driver os med glæde, jeg vil hellere sige glæde, det blev et modstykke. 27:05 Førte du samtaler med Gud, da du var lille? 27:08 Ja, det gjorde jeg. 27:10 Og hvad sagde du til ham? 27:11 Øh, Jeg kunne godt bede i sådan en enlig forstand, altså den helt arketypiske, man beder om noget går i opfyldelse, som må ikke de fleste alligevel har prøvet det på et eller andet tidspunkt. Og må det så virke. Og hvis man nu gør det, hvad skal man sige... 27:31 dybfølt nok og nok gange. Der kommer jo også det der lidt tankeagtigt ind over, i nogle mere antal gange. Jeg har prøvet at bede på den måde. Jeg har også prøvet at have en dialog med ham om, om vi kunne skrue lidt ned for den protestantiske etik. 27:50 Men var du bange for Gud? 27:54 Ikke i den fuldstændig gamle testamentlige lynet slår ned, og så alligevel. Fordi jeg havde en meget klar fornemmelse af, at livet, hvis man levede det... Jeg vil sige, at jeg har skiftet det gamle testament ud med det nye i mit liv. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg har gået på en katolsk privatskole, og har også der gudfyldt meget. Messe hver fredag osv. Det er da meget godt at sige om, men... Gud blev ham, politibetjenten, der holdt øje med, at man ikke træder på stregerne, og måske også lige sørger for, at det der forbindes med noget godt, og når jeg siger lyst og nyde, så anfægter det lidt, så er det fordi, jeg lige så godt ville sige glæde. 28:36 Ja, og det kan jeg godt forstå, du siger, for det er jo virkelig et positivt ord. Det har været mit pejlemærke. 28:43 Det her er jo selvfølgelig næsten for indlysende til at spørge om, om du gør det alligevel. Har du lavet af din livsdel i dag også udtryk for, at du gør oprør mod det, du er vokset op med? 28:54 Det tror jeg, at klogere folk end mig, hvis de sad og kiggede, ville godt kunne nå frem til. De er jo ikke, som du ved, Surine, og jeg tænker jo også lidt over det nu, fordi vi sidder og taler, men jeg har selvfølgelig tænkt over ting igennem et liv, men jeg tror, at du godt kan sige, at jeg har taget et livtag med den indre missionske fortolkning, det gamle testamente, den overdosering af protestantisk kritik, kald det, hvad du vil, og Og for mig har modpolen, den spændetrøje, jeg gjorde mig fri af, handlet om glæde, om lys, om taknemmelighed og kærlighed, men også ved en fandme nej, om vi skal bruge vores liv på at gå og være bange og forsage. 29:39 Så kan du have det løsnydelse. Jeg vil sige glæde. Nej, det er det, vi er her for. 29:44 Men det kan jo også betyde, at man udvikler en livsstil, hvor man mister sans for grænserne. 29:48 Ja, men jeg er ikke så bange for, at jeg er så hedonistisk, som du siger. Jeg er tværtig imod... Det er igen så tilbage til min hverdag. Øh... 30:01 den er jo foruroligende jordnær. Og jeg er jo... Det er jo igen det der med, hvilket billede, hvilket narrativ oplever du i den lille kanal, der, som jeg sagde, sender, skal vi sige 2 procent, ud af de 100 procent, jeg sender, hvis vi skal sige det. Brug det udtryk. Resten er jo, som man vil vide, slipsideskildning og alvorlige interviews, eller hvad det nu er, ikke? 30:23 Så for mig har det været en livsrejse mod det positive, fra mørke mod lys. 30:28 Er det noget, du har besluttet dig for? Det her, det er viljer. Altså, man kan jo godt i sit liv, især når man er ung, tage nogle meget markante beslutninger om, hvilket liv man vil leve, ofte i en eller anden grad. Kan du huske, hvornår i det liv, du besluttede det? 30:45 Altså, jeg kan huske, at jeg jo har gjort... Altså, jeg tror, mit ungdomsoprør, som var et meget forsigtigt i det der slagsen, fordi jeg er vokset oppe i Nordsjælland, og med salomontaske og sejlersko, og... Så der er jo ikke fordi... Fordi jeg jo aldrig har været... Aldrig har gjort det på... 31:08 næsering og tatoveringsmåden, så har jeg gjort det på en anden måde. Men mit ungdomsoprør var jo i virkeligheden et oprør mod den del af mit barndomshjem, som handler om det, vi taler om nu, nemlig Gud. Så kan du diskutere, om jeg gjorde ungdomsoprør mod Gud, når jeg flyttede hjemmefra, eller om jeg gjorde det mod mine forældre. Men det var ikke så reflekteret dengang. Det ville jeg slet ikke kunne sidde og tale med dem dengang. Jeg kan godt se det nu. Jeg kan også se... 31:36 At der er noget selvopfyldende i den opmærksomhed, der så har ramt mig, kan du sige, for det var som rigtig meget i mit liv, by accident, som sagt, jeg blev tv-færdig, har også fået mig til at reflektere lidt selvfølgelig. 31:52 Og jeg vil meget gerne, det lille bitte hjørne, jeg nu har af alle de kanaler, der sender det, jeg signalerer, også til dem, der kalder sig kvistis osv., vil jeg meget gerne signalere, det er okay at leve et liv, hvor man er glad, man er positiv, men også i en eller anden omfang har måske lige 5% af, jeg ligger ikke under for, hvad alle andre måtte tænke om det. 32:20 Kåre, hvis du ikke må sige fodbold, hvad vil du så sige som noget, der virkelig har fyldt i dit sind som en dreng og en ung mand? 32:31 Sprog. 32:33 en trang til at formidle, en trang til at fortælle historier. Og derfor så, paradoxalt, jeg har stadig ikke forstået, hvorfor jeg egentlig nåede rundt i så mange hjørner. Jeg er tvilling af stjernetegn, det kan man så tro på eller ej, men jeg er begyndt at tro på det, når jeg kan se, hvor meget det passer. Og jeg er sgu åbenbart i mange hjørner, før det åbenlyser. Det gælder mit liv, Serine. Jeg skal så mange svingerner rundt og krænke og kruge rundt, før det helt åbenlyse står klart for mig. Så jeg er enten ikke så kvik, eller også en late bloomer, kald det hvad du vil. 33:07 Det galt også vejen til journalistikken. 33:11 Jeg kan virkelig følge det her med nærmest at være forelsket i sprog. Da jeg var lille der, jeg kunne simpelthen ikke vente mere at lære at læse. Og jeg sad på armlænet på min fars lænestol, og vi læste avisen sammen. Og den der følelse af at simpelthen kunne forstå sætningerne, det glemmer jeg aldrig. 33:28 Og det kunne jeg have sagt det, da du siger. 33:29 Og kan du huske også et øjeblik, hvor du har tænkt, eller som barn, har været i den der næsten åbenbaringstilstand, hvor sproget gik op for dig? 33:39 Jeg var jo udover, at jeg nævnte, som du ved, at nogen, vi ved, har spillet fodbold i senere seks år, og har haft det som en meget udadvendt og sådan... 33:49 Der ligger glæden ved at træne krop og så videre hos mig, men udover det var jeg bare en meget nørdet barn, som også læste store fodboldbibler og et muligt andet, men jeg begyndte jo at læse tipsbladet og alle morgenaviser som en vanvittig i en alt for tidligere. 34:04 og skrev ham, de hernede læser, var jeg jo til tipsbladet, om ting, der hed Tauze Tipper Thomsen, fordi jeg synes, han var helt forkert på den i forhold til, I don't know, Italiens Landshold eller Brøndby FCU, hvad det nu kunne være. Jeg var i en forrulende tidligere, der er gammelt skrevet ind til ATS-politikken med små rorim eller reklameslokans, hvor nogle af dem, så vidt jeg husker, nærmest er blevet til virkelighed, hvilket... Jeg kunne sige, at jeg havde meget fascineret af det der med en tankstation, der hed Sjæl. Man kunne lave noget med Sjælbetjening, eller det er tanken, der tæller andre. 34:36 Sådan nogle ting gik jeg og skrev ned på små notesblokke i, jeg skulle sådan ikke sige det, men i første klasse. Og havde det alt for nemt med sprog. Så det brugte jeg jo ikke engang min lektietid på. Den protestantisk kritik slog jeg lige fra der, fordi jeg kunne skrive stilen, nu siger jeg det som det er, på vejen ind i bilen om morgenen med venstre hånd, og så fik jeg 13, hed det dengang. 34:58 Skrev du dagbogen? 35:00 Nej, det har jeg faktisk aldrig gjort. Så det vil jeg også gerne lige afvise, hvor selvopsaget jeg er. 35:05 Nå, men så er jeg selvopsaget, for jeg har skrevet virkelig meget. Nej, det ved jeg ikke. 35:09 Men nej, det har jeg ikke gjort. 35:13 Men jeg elskede at skrive. Jeg elskede sproget. Vi havde et meget drillende, sprogligt familieliv. Hvor der ligesom var meget humor og drill i sproget. Det der med at tolke små semantisk. Jeg skal stadig huske noget om min fars. Du ved, hvor vigtig kommadvarende vi skulle igennem det. En kurér, der bliver sendt ud fra kongen. Og så står der, benådes, hænges ikke. Eller benådes ikke, hænges. Og den slags ting, ikke? 35:46 Kåre, hvad forbinder du med ordet livskraft? 35:51 Jamen, der er vi tilbage til det, vi lidt startede på, og hvor jeg gerne vil, som sagt, lov at sige taknemmelig. Og det er noget, jeg som rigtig mange på, nu kan jeg sige, vores alder i 50'erne, finder ud af, at jeg faktisk er en meget taknemmenneske lidt sent i livet. Altså, jeg vil faktisk sige, at jeg har været det hele tiden, men det er noget, man begynder at gå og gøre sig tanke over, når man er nået over halvdelen af sit liv formelt. Jeg forbinder... 36:20 taknemheder over, at der er lys, glæde, lyst, hvad vi nu vil kalde det, som det vigtigste. Min kollega på TV2, der hedder Michael Kamp, har skrevet en bog, som jeg har læst, der hedder, nu er det efterhukommelsen, vi er gode, når vi er glade, tror jeg, den hedder. Og så er det meget nemt med alle de her titler, det er jo meget nemt, og der er mange titler, og der er mange den slags, hvad skal vi sige, Ordsprog, ja. 36:52 Jeg synes bare, at han har ret. Og når jeg er glad, så er jeg dygtig til mit job, fordi jeg er glad for mit job. Hvis du kunne sætte mig i rigtig mange job, som jeg egentlig på papiret, både med min hanshøjskoleuddannelse og med min journalistbaggrund og så videre, ville kunne bestrede sikkert fint alle mulige, men hvor jeg ville føle, at jeg bare lige så godt sidder et sted, hvor jeg solgte vinduesrammer til Baltikum. Og det ville jeg ikke være specielt god til, for jeg ville ikke Måske er han nok protestantisk etik. 37:24 Nu stopper jeg dig, fordi nu tager du om arbejde. 37:28 Nej, der kommer mere. Det var egentlig for at sige, at det er jo i faser. Jeg havde svaret forskelligt, afhængig af hvilket årstall, du havde hedder mig herind. I 40'erne, der lærte jeg en af de største gaver, man kan her på jorden, nemlig at blive forældre. Altså fader, i mit tilfælde faderkærlighed. Og i 50'erne, og så er vi så fremme i det årti, jeg er i nu, der oplevede jeg en ganske særlig form for kærlighed. 38:01 Hvad er forskellen? Jeg er jo selv blevet gift i en moden alder for fire år siden, jeg er 59 nu. Hvordan vil du definere dette at blive forelsket, når man er i 50'erne? 38:14 som i mit tilfælde, og jeg tror ikke på, at man kan definere det, som du spørger nu, som en sådan universel ting. Du ved, sådan, jeg kan lige høre alle, vi er jo begge to journalister, jeg kan se alle overskrifterne, det er anderledes, når man er 50'erne, for så har man et liv fyldt med bagage, vil der stå. Der vil stå, man har jo ikke den samme uskyldige kærlighed, og ved du hvad, sådan har det faktisk ikke Jeg har det sådan, at for mig handler det om noget helt andet. 38:49 For jeg har oplevet egentlig en ligeså alomsluttende, hvad skal man kalde det, næsten også berosende, huskyldig, hvad du nu vil kalde det, altså kærlighed. Men det, der har været det unikke for mig, det har været, at jeg har mødt min hustru, Vibeke, Og der skete noget, da jeg mødte hende, som handlede om, at for første gang, hun gennemskudde mig med det samme. 39:19 Som hvad? 39:20 som at jeg er rodet, jeg er kaotisk, og det er meget interessant i forhold til, hvad vi taler om nu, fordi det billede, du taler om på min Instagram, som, ja, en, der træner, en, der tager på solbrune ferier, en, der også passer sit job som nødesvært, og så videre, som spiller fodbold, og som har en vis, hvad skal vi kalde det, kækfremtroning, kunne vi kalde det sådan? Det kan vi godt. Øhm, Vi skulle mødes hjemme hos mig, og jeg tænkte, åh gud, det her hjem er jo ikke, lever slet ikke op til det der. 39:58 Det var godt nok en fin lejlighed på Østersøgade, om en suite, stuer, alt det der adresse, alt det der passede. Intet andet passede. Jeg lever alene, og som nogle mænd gør, når de lever alene, så bliver det omdannet til et Airbnb-hotel. Og hvis der bare er et fjernsyn og en Playstation, og et sted, man kan lægge sine nøgler... så har man det faktisk forrygende, og så kan ens tøj lægge lidt der, hvor der er et bord. Så jeg drønede rundt og prøvede at oprette en kulisse af, sådan som jeg tænker, man nok vil opfatte mig, som en midlærende nydesvært, der har styr på tingene. 40:32 Jeg skal lov dig for, at der var en ambulancealarm til Ilums Bolighus med lys, dufte, rigtige håndklæder og hvad ved jeg, som ikke er noget for prissedleren af. 40:44 Det billede, jeg bruger her selvfølgelig, min pointe er, det grinede hun af efter et sekund, og så sagde hun, Gud, hvor er det godt, du bor sådan her, ellers kunne jeg ikke blive forelsket i dig. Min pointe, som jeg bare lige gør færdigt, det er, det er jo et billede på det her. Jeg er sammen med en hustru, som ser alle mine fejl, og jeg har et helt katalog af fejl, som de fleste mennesker har. Rodet kan blive stresset, ustruktureret, alle mulige andre ting. 41:15 Glæden ved at blive elsket af en, for præcis den man er, den oplevede jeg i den her alder. Og det er det største. Det kunne jeg ønske alle. 41:28 Nu sagde jeg før, at vi har jo tilfældes at opleve at blive gift i 50'erne. Og nu citerede jeg før Kirkegårds beskrivelse af æstetikeren, som hele tiden vil føle brændende mulighed og noget nyt. Og noget af det, som jeg stussede over, da jeg blev gift i 2022, det var, at på selve dagen i kirken, alt var stort og smukt, og det var et øjeblik, jeg aldrig nogensinde havde troet, jeg skulle komme til at opleve. Jeg havde boet alene altid og havde helt opgivet den tanke. 41:59 Det var, at jeg følte mig så utroligt ikke begejstret. 42:03 Er det rigtigt? 42:04 Ja, jeg følte mig helt... Rolig, og nu vil jeg prøve at citere noget for dig, jeg skriver. I min næste nye bog, der står det med sådan her. Jeg mærkede ingen tegn på den fortryllelse, som jeg i min ungdom troede udgjorde det vigtigste vidnesbyrd om selve livets mening, for jeg er siden blevet fuldstændig integreret i hverdagen. Nogen vil måske finde en sådan erkendelse nedslående, men det forunderlige er jo, at menneskelivet i sig selv er så godfuldt, at det med tiden føles mere og mere overflødet, ja nærmest uvedkommende, at søge det ekstraordinære. Selv den bryllupsdag, der stikker mod alle beregninger, endte med at indfinde sig, er blevet til blot endnu en dag, og det er vedunderligt at konstatere, for så er det for alvor blevet muligt at tro på, at kærligheden vil vare ved. 42:47 Ja, men der er jo ikke noget, der er rigtigt. 42:58 Nej, og jeg læser det op for at sige, at jeg tror, at man i vores alder kan erfare, at den der umiddelbare begejstring får mindre betydning. Og der til gengæld så er noget, der rodfester sig i en på en anden måde. 43:13 Men der vil jeg jo sige... 43:15 Det er det, Kirkegaard kalder etikeren. 43:17 Ja, men så vil jeg sige, så må Kirkegaard lige pakke sammen et øjeblik her, for jeg har, føler præcis begge dele. Jeg føler, jeg ser ikke nogen kontrast mellem det rodfæstede og det hvad du nu vil kalde det, det helt overvældende, begejstrende og altomsluttende kærlighed. Og jeg ser ikke nogen kontrast mellem, det er jo også nedslag, hvornår du spørger, og hvor man lige er, jeg vil sige på den dag, det tidspunkt, eller hvad vi nu siger, ikke? 43:54 Øh, og jeg synes, det er en forkert modstilling. Øh, for mig er det mere enkelt, at, øh, når vi skal kode ned til sådan nogle ting, så er det, og det kan jeg sige, jeg vågner hver morgen, øh, Og det lyder jo, og det er sådan noget, man næsten ikke må sige herhjemme i det her lille land, vi bor i. Og det lyder så spider-agtigt, så man må jo gå ud og afgøre sig selv, og man kan holde ud og høre på det. Men det er 100% sandt det, jeg siger. 44:25 Jeg vågner hver morgen og tænker, hvor er jeg taknemmelig over, at jeg vågner her sammen med Viby. Altså som en dybfølt taknemmelighed. Ydmyg taknemmelighed. 44:39 Men det vil jeg da også kalde grundfestet. 44:41 Ja, men det er også det, jeg mener. Jamen præcis, det er også det, jeg mener. Der er ikke nogen kontrast, men derfor kan jeg godt samme dag få en fuldstændig sug i maven. Det får I faktisk nærmest hver dag. Forelskede følelse, fordi jeg ser hende prøve en kjole, eller gå forbi, eller lige fange et glimt af hende med en kaffe, hvor hun kigger ud af vinduet, hvad det nu er. Og for mig er der ikke nogen... Og jeg... 45:11 Og der er jo også dage, hvor man er træt og slidt og stresset, og hvor man er der for hinanden. Så der er jo også venskab og ens nærmeste sjælemakker. Det her er i den grad en sjælemakker også, min hustru. 45:27 Sjælemakker bringer mig lige over til, at I blev jo hvidet i kirken. Hvorfor var det vigtigt for dig at blive hvid i en kirke? 45:35 Ja, der er jo nemlig det lille kuriosum, at vi blev nemlig i gift faktisk i sommer. Vi var sommerhus, Farø, med nogle fælles venner, meget spontant. Altså, der var friet, men det var egentlig, men det måske skal være næste år. Men da vi begge to afskyer, hvis det bliver for opstillet, hvis det bliver for forberedt et helt år med save the day og rehearsal dinner og hvad har vi, altså det er næsten ikke til at holde ud, så blev det spontant. Vi fik ikke alle med, og vi fik ikke Gud med. 46:06 Han nåede ikke til Fejø den dag. Så det var vigtigt for både Vibe og mig, og vi er begge to kristne, som sagt, at der var en velsignelse, som det jo så er. Og det var vigtigt, fordi vi er troende, men også fordi den betydning, vi har i hinandens liv, ville vi egentlig gerne have Gud til at velsigne. 46:33 Når du så står der i kirken og får dit ægteskab belsignet, er der så noget tilbage af den Gud, som du er vokset op med, som holder øje? 46:46 Og det er jo det forunderlige. Og her, det skyldes ikke mindst præcis, inden jeg blev hvidet til. Fordi det er de samtaler, jeg har haft med Vibeke om. Det er sådan nogle ting, som vi to sidder og taler om nu. Og hendes syn, meget rørende og troskyldige syn, også synes jeg på Gud eller på religion. Så det er lykkedes mig på en eller anden måde at flytte hjemmefra. 47:17 Gud, tage et livtag med ham, også en lille pause måske, som jeg nævnte, og så vende hjem, så kan du sige den fortabte sønde eller ej, men vende hjem til en Gud, jeg ser helt anderledes på, og som jeg ved, at jeg kommer til at have i mit liv, resten af livet. 47:42 Den pause, du holdte fra Gud, er det en, hvor du havde en forestilling om, at det var du færdig med? At det var et andet kapitel af dit liv? 47:52 Han har nævnt aldrig været væk. Men... 48:00 altså nogle gange de venskaber, man har gennem hele livet, der er der også nogle gange en pause. Og jeg tror, han blev skudt lidt til hjørne, hvis vi så alligevel hiver en fodboldmetafor ind, fordi der var andre ting, der fyldte, for nu at sige, som det er, men også fordi, at jeg skulle lige gøre mig fri af stregene på fliserne og den protestantiske etik, og den dømmende Gud. 48:26 Har du tænkt på, Kåre, at når man får et andet billede af Gud, som er mindre registrerende og overvåger dig mindre, at du måske bliver et dårligere menneske på den måde? 48:41 Det har jeg godt nok ikke tænkt på. Og det, vil jeg sige, er vås. Altså, det sidder et røvl. Jeg tror, jeg bliver et meget bedre menneske. 48:53 Hvorfor? 48:54 Jamen, så lad mig stille de to karikaturer op for hinanden. Den person, der er bange for, at Gud dømmer, som lever frygtsomt i sit liv, bange for at træde på stregerne, som siger, jeg må hellere tælle til 60, eller hvad det nu er, for ellers sker der noget dårligt for nogen i min familie, eller hvad det nu kan være, og som er præget af det, ikke kan realisere sin kærlighed, som kan nå andre mennesker og sit virke her på jord. 49:22 kontra den person, som jeg måske føler, at jeg i høj grad er nu, en person, som er utroligt glad for mit arbejde, for mine kolleger, utroligt taknemmelig over at have mødt min hustru, og som jo også tillader sig i de 2% af sendefladen, vi snakkede om i forhold til et 58%, nemlig i at sidde og snakke med dig, eller på Insta, eller i din interview i Euroman, hvor det nu kan være, at man ser de 2%, at sige, Jeg lever sådan her, og det synes jeg bare, at jer, der har lyst til at finde inspiration i det, skal endelig blive inspireret af det. 50:02 Men du sagde selv ja til for lidt siden, at du er æstetiker. Ja, også. Også ja. 50:07 Jeg har aldrig sagt, at jeg kun er æstetiker. 50:09 Nej, det ved jeg godt, men det er et ord, du godt kan genkende dig selv i. Det håber jeg, at alle er. Og æstetikeren er også det menneske, som måske farer vild i... I den her længsel efter hele tiden at opleve noget nyt og blive bekræftet i kærlighed igen og i oplevelser og i intensitet. 50:26 Sådan ser det slet ikke. Altså jeg vil sige, stakkerste mennesker, der ikke er æstetikere. Herregud, det er ikke godt. Så kan vi rulle tilbage til vores barndomsurine og leve af råkostsalat og lørdagskylling som de store højdepunkter. Der fandtes kun mørkebrun bodegaer og alt kulturliv var lukket og slukket lørdag kl. 22. Nu karakterer jeg ikke, men du forstår, hvad jeg mener. Jeg vil sige, stakkels den, der ikke er æstetiker, stakkels den, der ikke er forfængelig. 50:59 Jeg er langt hen ad vejen ikke æstetiker. Og det er fordi, at jeg... 51:05 Det vil jeg jo sige, du er. Men du er det på en anden måde. 51:07 Den tager vi lige bagefter. Umiddelbart er jeg ikke særlig god til at holde fri. Jeg er ikke særlig god til at nyde ting. 51:15 og jeg er ligesom dig meget, meget glad for at arbejde og gøre ting. Og det kan måske også blive for meget, det kan sagtens være, og det har jeg også erfaret nu, hvor jeg er blevet gift, at der er nogle øjeblikke, hvor Henrik sørger for, at jeg gør noget andet, end jeg normalt ville gøre. Men jeg tror sagtens, man kan være ikke æstetiker, og så være meget, meget glad for sit liv, fordi der er nogle ting, man simpelthen ikke interesserer sig så meget for. 51:37 Men jeg vil så sige, jeg har også haft måske 15 år i mit liv, hvor jeg ikke lavede en arbejde. 20 år måske. Altså, hvor det var den måde, jeg levede på. Jeg åndede journalistik, og jeg levede for det, og det var det. Punktum. Men det er også æstetik eller forfængelighed. Fordi når du arbejder så meget syrine, så er det også en form for forfængelighed. Fordi du realiserer dig selv lige nu, når vi sidder og snakker. 52:09 Jeg er stor fan af dig, kan jeg jo disclame nu. Det er jo, fordi du laver en masse ting, som jeg synes er spændende. Det er jo en forfængelighed, også ved at våge skråssikkert her og sidde og kigge dig øjnene og sige, der driver dig. Det er også æstetik. At lave en rigtig god podcast, eller at være med i damerne først, og ramme noget spot on i en observation. Æstetik er jo ikke kun skjorter, eller biler, eller rejser, eller god rødvin. 52:39 Æstetik er jo i bredeste forstand noget smukt, noget man stræber efter. 52:47 Jeg vil give dig ret så langt, at jeg er fyldt med forfængelighed, ja. Og jeg vil også give dig ret så langt, at der er noget æstetisk, hvis man skal fortolke det på den måde ved dette, at opleve de her øjeblikke af meningsfuldhed, hvor man synes, man gør det, man er god til, og man bliver forfængelig og bliver drevet med til at gøre det endnu mere. 53:05 Men den rigtige æstetiker er jo den, der i den proces mister etisk dømmekraft, pligtfølelse, måske hensyn til andre mennesker. 53:15 Jamen, så er jeg ikke æstetiker. 53:16 Nej, jeg tror også, at det er derfor, at de færreste vil sige bare ja til at være æstetiker, fordi den har en åben udgang, kan man sige, hvor der ikke er nogen brænser. 53:26 Men jeg tolker det ikke på den måde, og selvfølgelig er der noget semantisk her, i hvilken definition vi vælger, men det kan jeg overhovedet ikke på nogen måde genkende. 53:35 Hvad bremser dig for ikke at være sådan en æstetiker? 53:39 Det vil jeg jo tillade mig at sige, at det er jeg for taknemmelig, for jordnær og for... Det er jo frygteligt, at man skal sige sådan noget om sig selv. 53:52 Men kan du få dårlig samvittighed? 53:54 Selvfølgelig. Jeg får dig ligesom alle andre dårlige, som ved det hele tiden. Hvad får dig til at spørge om det? 54:05 Fordi det er jo ens samvittighed, der gør, at man stopper sig selv. Og nu sagde jeg jo ikke om, at du har gjort noget voldsomt og får et dårligt samvittighed. Selvfølgelig kan du det. Det er mere det der med, om man kan sanse nogle små ting i sin livsstil og i sine vaner og det, man sådan gradvist optager i sin personlighed, hvor man bliver forlegnet ved at snart sige en dårlig samvittighed. Man bliver forlegnet over det, man selv gør. 54:32 Jamen det kan jeg slet ikke kende i mit univers. Så må du give et eksempel. Hvad skulle det være? 54:39 Det skulle være lidt i tråd med det, du sagde før, at hvis jeg har foretaget mig noget, som jeg ved, det var simpelthen godt. Det er simpelthen en succes. Så kan jeg godt blive forlegnet over mig selv over at være stolt af mig selv og fortælle det til andre. 54:55 Selvfølgelig kan jeg det. Jeg tror, alle i den her udmærket branche, vi bevæger os i, og måske også, hvis vi kigger ind hos skuespillere og... Politiker og andet godt folk, der er på en form for scene, skal vi sige det sådan, har jo en rem af huden i den forstand. Og ved du hvad, når jeg har det sådan, eller ikke har det sådan, men det er jo ikke sådan, nu har jeg det sådan. Men jeg vil faktisk, jeg er meget ærlig, når jeg sidder her i dag, det håber du kan fornemme. 55:26 Jeg kan sige helt ærligt, jeg har aldrig været imponeret over mig selv. 55:31 Jeg er enormt glad for det, jeg laver. Jeg kan også godt vide med mig selv, hvis jeg går ud af koncerthus efter en partilederdebat. Det var god den her, fordi vi fik de ting, vi gerne ville frem, og jeg fik fanget det slagsmål nede i hjørnet inden det bredte sig, eller hvad det nu kan være. Det er jo noget fagnørdet. 55:49 Tilfredsstillelse, ikke? Jeg kan sige helt ærligt, jeg starter med at sige, at der er rigtig mange ting, jeg er gode til. Jeg har, det tør jeg også godt se lige så rangt, et vist talent for nogle af de ting, vi taler om her, at stå på en scene med livekameraer uden manus og styre noget. 56:04 Men det er ikke noget, jeg er imponeret over. For ved du hvad, i den helt store kontekst, så er jeg mere imponeret over en sneker, der kan frembringe et fuldstændig vanvittigt kunstværk. Og i den helt store kontekst, så er det jo ikke at styre en debat eller kunne lede en tv-vis, som redder en verden med krig, AI-trusler og alt muligt andet. Jeg kan ikke blive imponeret over mig selv i den sammenhæng. Men jeg kan godt blive taknemmelig over, at jeg kan det der, og jeg er jo også glad, når folk reagerer på det, og jeg kan sige dig, at man har haft mit job i så mange år, jeg skal jo helt sige, at det er både ris og rose. 56:40 Men jeg tror, det er en god sondring, at du er inde på, om man bliver imponeret over sig selv, eller om man er taknemmelig for, at det er det, jeg gør, og det er det, jeg kan. 56:48 Det er derfor, at mange opfatter mig, også jeg selv, som drenge, tror jeg. Det har jeg tænkt meget over. Jeg så en t-shirt en eller anden dag, som jeg fuldstændig følte var mig, hvor jeg så, it's funny, jeg tror mange kan kende det, it's funny to be the same age as older people. Øhm, altså, øh, Rigtig mange, tror jeg, har ligesom jeg en fornemmelse af, at man sådan ubevidst opfatter sig selv som en lille smule yngre, fordi man stadigvæk jo er begejstret, og jeg tror, det er rigtig mange mennesker, hvis du åbner hjernekast og kigger ind. 57:21 Men det vil jeg sige, faren, altså hvornår bliver man gammel? Det kan vi definere på rigtig mange måder i den her longevity-periode, vi lever i. Min definition er, i det øjeblik, du bliver imponeret af dig selv, så er du gammel. 57:38 Det vil jeg huske. Kåre, tror du, at der findes en evighed? 57:48 Det talte jeg lige præcis med min hustru om i går. Vi har været til en begravelse i vores nærmeste kreds, og så kommer den slags snakke jo også. Og vi går som sagt evenligt i kirke. Og ja, det tror jeg faktisk. Og det er det, jeg mener, at der har min hustru rykket mig. For det tror jeg ikke, jeg havde svaret så klart og næsten... tro skyldigt på, hvis du havde hævet mig ind for fem år siden her i studiet. 58:19 Og det er også der, hvor ringen sluttes for mig i forhold til Gud, at jeg er vendt tilbage til ham, men i en, og det er jo ironisk, når jeg er 55 år og har mange erfaringer under billedet, i en udgave, der er så ren, at det tror jeg på. 58:42 Har du genvundet en barnetron 58:44 Ja, det er et stort ord at sige, men det vil jeg faktisk sige. Og når jeg sagde størst af alt er kærligheden, så er det fordi, at det bliver simpelthen nødt til at takke min hustru for. 58:58 Jeg er meget glad for ordet barnetro, for jeg tror, den ligger i en masse mennesker, selvom vi har lært at tale udenom, havde jeg sagt. Og vi har brug for den i øjeblikket. I den grad. Kåre, vi er nået frem til øjeblikket, hvor du skal beskrive et livskraftens øjeblik for mig. 59:13 Ja. 59:15 Øh... Jamen, der vil jeg så sige, at livskraftens øjeblik for mig... 59:26 det var, da jeg mødte min nuværende hustru. Så kan man sige, det var godt nok sent i livet at møde livskraftens øjeblik, men det er sådan, jeg har det. Jeg er blevet set tale ud fra det. Du ved jo også, Serine, at der er jo mange forhåbentlig, når man kigger sit liv igennem, også da min søn kom til verden og så videre. Men i forhold til den betydning, der har haft for mig, i forhold til at hvile den, jeg er, stå ved den, jeg er, og til en barnetro, vi lige talte om, så må jeg sige det. 60:01 Hvad skete der ligneragtigt, da du kunne mærke, at det her er noget helt særligt? 60:05 Det var, som jeg nævnte, det var så ikke lige i det sekund, men da det gik op for mig. Nogle gange har man sådan nogle øjeblikke, hvor man går gennem glasvæggen, eller hvor nogle brækker falder på plads, eller hvor man lige er så begunstiget, at et perspektiv står klart for en, midt i stress og jæger, afdokindkaldelser og alt det der, der fylder det meste af vores hverdag. Da det gik op for mig, at jeg er så heldig, at jeg har en hustru, som elsker mig for præcis den, jeg er. 60:39 Og intet andet. Og ikke synes, at jeg skal være på nogen som helst anden måde. Og dermed gøre, at den maske, jeg jo i en eller anden grad har borget hele mit liv, og det gør man også, når man er et kendt ansigt, ironisk nok, så har man skiftende grad af masker på. Og det bliver man også nødt til, fordi man skal forholde sig til, som du siger, den rolle, man nu har, ikke? Der er ét menneske, der ser mig helt uden den maske, og jeg vil ønske for, jeg tror, der er mange, der går igennem livet, uden at opleve det. 61:11 Altså ærligt, det tror jeg, det har jeg kommet til at tænke på. Jeg vil ønske for alle, venner og fjender, at de oplevede det. 61:17 Hvor befandt I jer henne, da du indså det? 61:19 Jamen, vi var faktisk ikke engang sammen. Det var noget, der gik op for mig. Hvorhenne? Jeg sad jo simpelthen bare hjemme i lejlighed på det tidspunkt ved søerne, med en kop kaffe, kiggede ud over søerne, og kunne bare se det, mærke det, og kunne grine lidt af den der kulisse med mere, hvad skal vi sige, perfekte rekvisitter til et hjem, som det nok burde se ud, hvis man har sådan et alvorligt, fint job som mig. 61:47 Kåre Lensqvist, tak fordi du ville være gæst her i Sorina og Livskraften. 61:52 Det var meget stor fornøjelse. 61:54 Det var dejligt at have dig. Det er en Chrissy Dagblad podcast, som jeg laver med tilrettelægger og redaktør Frederik Melgaard Lauritsen. Ham kan man skrive til, hvis man gerne vil kommentere programmet, og man kan selvfølgelig også anbefale det til andre, hvis man tror, de kunne få glæde af at lytte til den. Tak for nu. Vi er tilbage om 14 dage. 62:14 Og så, langsomt, kommer en insisterende, brummende lyd nærmere. I solens svage morgenlys kan befolkningen i hovedstaden se små sorte prikker hænge lavt på himlen. 62:32 28 tyske bombefly svæver tæt henover byens tag. Den tyske gesandt ringer. Det haster med en officiel udmelding. De tyske fly vil snart begynde at bombe hovedstaden. 62:46 Man skal også huske på, at mens de sidder på det her møde, så kan de altså høre, at der kommer kampe helt inde på Armagenbos Slottsplads. Yes, mellem Livgarden og tyskerne. Tyskerne vil sørge for, at kokken ikke stikker af. Og derfor er de jo ligesom interesserede i Armagenborg. Det er jo sådan klassisk, at man skal lave besættelse, eller der er militærkupe, eller den slags ting. Der er en række nøglebygninger, man gerne vil sikre sig. Og derfor er der faktisk træfninger med livgarden på Armagenborg Slottsplads 9. april om morgenen. Og mens de har de der lyde i baggrunden, der sidder altså de øverste fra kongehus, regering og forsvaret, og skal træffe beslutningen om, hvordan reagerer vi ved det her tysk ultimatum. 63:23 Og de ved jo godt, Hvis vi trækker den for længe eller siger nej, så vil der komme bumpninger af Danmark. 63:31 Samtidig dukker nye fly op. 63:35 Tyskerne kaster flyvebladet ned fra himlen. De meget berømte opråb. Altså der skulle stå opråb, men der var åbenbart ikke helt sproglige evner, der var gode nok. Og der står simpelthen til indledning opråb til Danmarks soldater og Danmarks folk. Uten grund og imod den tyske regering, så det tyske folk som rigtig ønske om at leve i fred og venskab med det engelske og franske folk, har Englands og Frankrigs magthaver i fjord erklæret Tysklandkrigen. 64:05 bla bla bla bla bla. Af denne grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges neutralitet, og så på et tidspunkt står der, at derfor har Tyskland besluttet at foregribe den engelske angreb med sine magtmidler. Altså det er jo en lang undskyldning dybest set for at sige, jamen prøv at høre her, altså fordi at England og Frankrig har onde hensigter, så er vi jo nødt til at besætte Danmark og Norge for at beskytte jer. 64:32 I kongens arbejdsværelse skal en vigtig beslutning træffes. Og hvem træder frem på scenen og tager det tunge ansvaret på sine skuldre i nødens stund? Det gør naturligvis en gammel kending. 64:44 Og det gør så Christian den 10. Mens Thorvalds stavning sidder nærmest fuldstændig passivt under det her møde. 64:55 I de her timer på Amalieborg er vi vidne til lidt af et magtskifte. 65:00 Der er nogen, der siger, at fra 1920 til 1940, så kunne kongen stå i læ af stavning, fordi han ligesom havde reddet ham for, at det ikke var endt mere voldsomt med kongehuset, endeligt eventuelt 1920. Men fra besættelsen 9. april 1940 er det stavning, der kan stå i ly af Christian den 10. For nu kan man bruge Christian den 10. som det her store nationale samlingssymbol udad til. Men der er også det problem, som politikerne er opmærksomme på. 65:33 Det er som, at kristentinis lyst til at blande sig i politik, den bliver også vækket til live igen her 20 år senere. Og det vil sige, at kongen ser selv også, at han har en større rolle. 65:46 Hvor den store, urørlige landsvaders dagning nu i knap 11 år troligt og uden tøven har svunget takstokken og bestemt, hvilken vej Danmark skal i, er han nu, hvor presset er størst, tavs. 66:00 I stedet er det Christian den Tine, der fremstår som den handlekraftige leder. Ham, der giver den endegyldige ordre om at opgive modstanden. Det er også kongen, der efter beslutningen tager ansvar og stiller spørgsmålet, om der af hensyn til udlandet er kæmpet nok. 66:18 P. Munch siger på svar fra kongen, at han tror ikke, det gør en forskel, om det bliver et kvarter kortere eller længere. Så en time efter, og det er mest fordi, at de kongelige måske trækker tiden lidt, så træffer man beslutningen kl. 6 om morgenen, at man indstiller kampene og siger ja til det tyske ultimatum. 66:44 Før danskerne nærmest er kommet ud af sengen, er krigen forbi, og Danmark har overgivet sig. Hermed starter et af Danmarks historiens mørkeste kapitler. Besættelsestiden. 67:03 Det røver for en god undskyldning. Jeg har jo Venstre gået og luret på, hvornår vi nu den negative, sure, fristende, socialdemokratiske skræmmekampagne går i gang. Og jeg forstår, at det var i aften, den blev skudt i gang. 67:16 Selvfølgelig skal man fortælle sandheden til Folketinget. Det skal alle ministerer. Ikke kun mine ministerer, men alle ministerer. 67:23 Der er ikke fejret noget ind under multibet. 67:28 Du lytter til Statsminister. En kristelig dagbladet podcast om de største og vigtigste statsministre gennem tiden.